British
Shorthair, eller briten
som den i daglig tale
kaldes, er uden nogen som
helst tvivl en af de største
og tungeste
racekatte i korthårs-afdelingen, hvis den er et
veludviklet eksemplar. I denne race er der en
udpræget forskel på
hanner og hunner.
Det har alle dage været
de store hanner, der præsenterer
racen. En 7-8 kilos avlsdygtig han, med sine
veludviklede kinder, er et
pragtstykke af en kat. Er
man så heldig, at han også
har sin tykke, tætte,
korte pels, er det ikke svært
for amatører at døbe ham
"bamsekatten",
som han også jævnligt
bliver kaldt - selv af
"fagfolk".
Hunkatten er, som så
mange andre steder i
dyreriget, lidt mere
undseelig, og det er ofte
først efter at have
betragtet og vænnet sig
til hendes store
sparringspartner, at man
opdager hendes sødmefyldte,
lidt reserverede charme.
Men har man først en gang
fortabt sig i en
britehunkats blide blik,
kan man ikke undgå at
fordybe sig i hendes bløde
runde former.
Briten har sin store force
i dens væsen og
temperament. Den er udpræget
rolig og besindig; den
bruger hellere en stol for
at komme op på bordet end
den lige vej.
Killingen har en ret kort
"vild" periode,
hvor den meget gerne vil
bruge sine evner og
naturlige anlæg som
"vildkat". Men
det går forbavsende
hurtigt af den, selvom den
bestemt ikke er nogen
sengeforligger i
voksenlivet. En kastreret
brite vil højt op i årene,
være glad for at lege,
men uhyre sjældent
rigtigt voldsomt.
At beskrive britens
fysiognomi kort kan vel
bedst gøres som så: Et
godt veludvokset eksemplar
skal have god til stor størrelse,
og dette gives af en
kraftig knoglestruktur - tændstikben
giver disharmoni. Kroppen
skal være velpolstret
uden dog decideret fedme.
Oven i
dette skal man ikke være
i tvivl om en god
muskulatur. Herudover har
naturen (med lidt
menneskekløgt) forsynet
briten med en tyk pels, så
tyk, at det næsten er
umuligt at grave sig ned
til bunden. Britens hoved
skal, set fra hvilken som
helst vinkel give et rundt
indtryk. Ansigtet er bredt
og kort, hvor de store
runde øjne, i hovedsagen
dybt gule til
kobberfarvede, forlanger
din opmærksomhed. Ørerne
er kønnest, hvis de er
placeret helt ude på
siden af kraniet og ikke
er for store.
Briten er måske ikke den
mest intelligente kat, men
så har den mange andre
forcer. Den er meget
robust og sund, og har sjældent
de store problemer med
smitsomme sygdomme.
Killingerne er udstyret
med god pels allerede fra
fødslen, og er helt
uimodståelige i 4-5 ugers
alderen, hvor de virkelig
ligner små bamser, og alt
hvad de gør er i let
slowmotion og blødt.
Briten er så absolut en
hengiven kat, men den skal
have tid til at iagttage
nye mennesker. Du er ikke
i tvivl om, at den elsker dig
specielt når den hører
madskålens velkendte
skramlen - mad er
heldigvis hos de fleste
briter, en meget vigtig
bestanddel af tilværelsen.
Briten er tålmodig med børn,
men det siger sig selv, at
en 7-8 kilos kastrat er
svær at slæbe rundt på.
Det må siges, at det hører
til sjældenhederne, at se
en brite på skuldrene. De
bryder sig ikke meget om
at blive båret.
Briten appellerer udpræget
til ro og hygge og er en
elskelig kat, og det er
den race som potentielle
katteejere vender sig til,
hvis man ikke har mod på
at skulle ommøblere hele
hjemmet. Og er man en gang
faldet for denne race, er
det yderst sjældent, man
vælger en anden senere
hen.
Til toppen
|