|
|
|
|
|
|
|
Navigation:
>>
>> 10 gode råd |
|
|
|
10 gode råd
|
|
- Mennesker
er forskellige, de enkelte katteracer er
ligeså forskellige, vær sikker på at den
race du vælger, passer til dig og din
familie. Køb eller lån en god kattebog, der
beskriver racerne og deres temperament.
Kontakt eventuel en eller flere opdrætter
og hør de mener.
- Husk,
at katten gerne vil betragtes som et medlem
af familien, at den kræver tid og koster
penge, og at den vil være 100% afhængig af
dig de næste mange år.
- Se
dig for - vær kritisk med det hjem, hvor du
køber kat/killing, er du ikke tilfreds med
forholdene, så gå igen.
- Killingen
skal umiddelbart give indtryk af at være
sund og rask, d.v.s. være fast at føle på,
have rene, klare øjne, rene ører og en
velplejet pels. Den skal virke tillidsfuld
og vant til at være i hænder. Ikke alle
racer vil straks sætte sig på skødet af
fremmede, nogle katte er lidt mere
reserverede og afventende end andre.
- Killingen
SKAL være fyldt 12 uger ved
overdragelsen, det betyder intet, hvis den
er lidt ældre, det gør overgangen til det
nye hjem lettere. Overvej at anskaffe to
killinger med det samme, langt de fleste
racer trives bedst med en artsfælle i huset
- og man er på den måde fri for at have dårlig
samvittighed over at lade katten/killingen være
alene hjemme.
- Sørg
for at få en kostplan med fra opdrætteren.
Eventuelle ændringer i fodringen skal ske
gradvist. Er der problemer eller spørgsmål,
så ring til opdrætteren, der kun er glad
for at hjælpe og vejlede, samt høre
hvordan det går.
- Killingen
SKAL være vaccineret inden købet og
helst have fået ormekur.
Sørg for at få
vaccinationsattesten med.
Husk! Revaccinationen skal foretages 3-4
uger efter 1. gangsvaccina- tionen.
- Killingen
SKAL være stambogført og en
stamtavle udstedt af FelisDanica
skal følge med ved købet. Har opdrætteren
endnu ikke fået stamtavlerne, så bed om en
bekræftelse på, at stamtavler er søgt.
En skriftlig aftale er en god idé. Den kan
f.eks. omhandle:
Pris, fortrydelsesret med evt. økonomiske
konsekvenser, vaccination af katten -
levering af stamtavle m.v.
- Er
killingen ikke købt med henblik på avl, er
det en god idé at overveje en kastration
eller sterilisation ved 1 års alderen. Især er det
påkrævet at få hankatte kastreret i tide,
kontakt dyrlægen eller opdrætteren og få
gode råd.
- Meld
dig ind i JYDSK RACEKATTE KLUB, som
foruden udstillingsaktiviteter, medlemsmøder
og bladudgivelse også har en
konsulenttjenste, bestående af erfarne opdrættere,
der altid står til rådighed med hjælp og
vejledning.
Vi er selv medlem af Jydsk Racekatte Klub,
da vi synes, at den afholder nogle gode
internationale udstillinger. Vil du se, hvad
Jydsk Racekatte klub kan tilbyder dig via
internettet, så besøg
www.jyrak.dk
.
|
|
|
Designed by
|
|
© Copyright
2001 Hesselbjerg´s British Shorthair Opdræt
- All rights reserved |
|
|
|